top of page

Nervesystemets bevægelser.

"Det er sgu vildt, hvordan vi kan pille ved nervesystemet med SÅ simple øvelser!" - Sagde en klient forleden.


Og det er helt sandt; Det er nemlig ret vildt, hvor meget vi kan lære om os selv & indre verden, ved ganske simple øvelser, som handler om de grundbevægelser vi som mennesker har til rådighed i os.

Når vi sætter farten ned & mærker kroppen, bliver det tydeligere hvordan vores indre univers bevæger sig - Vi kan nemlig ikke altid tænke os til det.


Vores evne til at lave de forskellige grundbevægelser, afhænger dog af hvordan vi har lært det tidligt i livet: • Vores evne til at række ud & tage imod • Evnen til at sige stop & sætte sunde grænser • Evnen til at give egenomsorg.


Vi kan nemlig have lært, at dét der med at række ud f.eks., er svært - For måske er der ingen som tager imod? Eller vi kan have svært ved selv at tage imod, hvis der så faktisk er nogen.


De simple øvelser, hvor armene helt fysisk får lov til at mærke hvordan det ér at række ud, tage imod, sige stop & give egen-omsorg, bliver dermed et rigtig fint spejl på, hvordan vores krop (& dermed hukommelser) har det med de forskellige bevægelser, som giver et indblik i hvor vi måske har udfordringer i vores relationer; Både til andre & os selv.


Det er nogle gange helt simple ting som skal til i terapien, for at forbinde vores historie til vores krop, & dermed til vores nuværende levede liv.

Og nogle gange er det de helt simple ting, som får os til at vågne op & opdage hvad vi skal øve os i at ændre.


Hvordan har du det med at række ud, tage imod, sige fra & give dig selv omsorg?

53 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page