top of page

Hvad er traumer?

Mange har en idé om at traumer udelukkende er noget vi får, når der er sket noget "virkeligt voldsomt". Men traumer handler sjældent om selve hændelsen & mere om hvordan vi har følt i øjeblikket, samt om vi har følt os alene i dét.

​

For får vi hurtigt hjælp til at regulere nervesystemet igen & derigennem livsnødvendig kontakt til andre, har vi større chance for at selve hændelsen ikke sætter sig fast i vores indre på samme måde. 

​

Det vil sige, at dét som opleves traumatisk for én, ikke nødvendigt opleves traumatisk af en anden. Der er mange faktorer som spiller ind mht. hvornår noget sætter sig som et traume, b.la. hvordan vores nervesystem & sind i forvejen fungerer. Et traume er at vi er blevet følelsesmæssigt- eller kropsligt så overvældede, at det rækker ud over vores kapacitet til at regulere nervesystemet tilbage i ro igen. 

​

​

Derfor har vi netop brug for andre, til at finde tryghed & sikkerhed, så kroppens & hjernens fine system kan hjælpes tilbage til sin egen indre selvregulering igen. Udebliver dette, hvor vi efterlades alene, kommer nervesystemet ud af sin rytme, som påvirker os både kropsligt & neurologisk: Hvilket kan give os fysiske & psykiske symptomer, samt udfordringer i alle livets aspekter. Heldigvis kan vi netop igennem terapi hjælpe nervesystemet & sindet ud af overlevelses-mode igen, ét skridt af gangen.

Fødsels-traumer er:

Et fødselstraume handler også om oplevelsen for barnet. 

​

Faktisk viser forskning, at det allerede i foster tilstanden kan blive en traumatiserende oplevelse, alt efter hvordan mor har det: Både i kontakten til barnet & i sin egen biokemi.

​

Vi er i livmoderen afhængig af at mor kan regulere sig selv & derigennem kan co-regulere fosteret, således at nervesystemet allerede hér får en oplevelse af et fleksibelt & kærligt nervesystem. 

​

Selve fødslen, f.eks. kejsersnit, for tidligt fødte, fostervandsforgiftning m.m., kan være en voldsomt overvældende hændelse, ikke blot for mor, men også for barnet. 

Barndom- & tilknytnings traumer er:

Børn er afhængige af de omsorgsgivere de har, for at overleve. Oplever vi ikke at vores opvækst er præget af omsorg, nærvær (både fysisk & emotionelt) & tryghed, kan vores eget nervesystem ikke reguleres. Vi lærer nemlig selvregulering gennem vores tætteste omsorgsgivere. Det kan derfor skabe tilknytningstraumer, som handler om hvordan vi relatere til andre - Hvilket vi ofte tager med os op igennem voksenlivet. Dette kan have en påvirkning på vores udvikling & kan derfor også være et udviklingstraume.

​

Barndom- & tilknytningstraumer kan ske i hvilken som helst familie! Det kan f.eks. være skilsmisse, gentagne afvisninger af mor/far, vold/overgreb, manglende omsorg/sikkerhed, adoption, symbiotiske forhold, dysfunktionel & utryg stemning, samt en indre opl. af ikke at blive mødt & set.

Symptomer på uforløste fødselstraumer:

​

  • Følelsesudbrud som ikke kan reguleres 

  • Kropslige fornemmelser af at 'sidde fast', 'ikke have nok plads i kroppen'

  • Gentagne mareridt af seksuel, voldelig karakter - Eller omhandlende døden

  • Dødsangst &/eller livsangst

  • Eksistens problematik (følelsen af ikke rigtig at høre til på jorden/følelser af ikke at måtte "tage plads")

  • Fascination af døden

  • Seksuelle fantasier involverende f.eks. voldelig, blodig karakter

  • Regression - At "gøre sig selv mindre", f.eks. ved en spiseforstyrrelse

Symptomer på uforløste barndomstraumer:

​

  • Udfordringer med at vedligeholde & skabe tætte relationer

  • Undgående adfærd: F.eks. Konfliktskyhed, 'pleaser' el. redder rolle, svært ved at italesætte behov, "overfladiske" relationer

  • Ambivalente følelser i relationer

  • Narcissistiske træk

  • Svært ved at holde øjenkontakt

  • Manglende forbindelse til kroppen/Dissociering

  • Hyperaktivitet el. manglende overskud

  • Tendens til isolation/tilbagetrækning 

  • Uforklarlige følelsesmæssige svingninger 

  • Følelser af afvisning/Ensomhed

Alle symptomer er blot få eksempler på, hvor disse symptomer kan stamme fra. Fødsels- & tilknytningstraumer kan have mange af de samme symptomer & er ikke én præcis facitliste. 

Transgenerationelle traumer er:

Forskning (epigenetik) viser at uforløste traumer kan gives videre i generationer. 

Det inkluderer b.la. frygt, adfærdsmønstre, tanker & følelser. 

​

Dette hænger fint sammen med, hvordan vi netop mht. fødselstraumer, bliver påvirket af mors følelser & biokemi, ligeledes bærer på vores forfædres uforløste traumer - Som vores forældre bærer på. Og således bliver det givet videre & nedarvet på celleplan.

​

Traumer påvirker altså vores biokemi & skaber et dysreguleret nervesystem, hvorigennem traume energi sidder fast. Det er netop denne biokemi & dysregulering som gives videre - Hvor hukommelsen & de følelser som er hægtet op på traumet, også gives videre.

​

Vi kan dermed opleve følelser & adfærd, som i virkeligheden ikke er "vores".

Igennem forskellige virkemidler i psykoterapien, b.la. familieopstilling, kan vi begynde at se trådene gennem vores generationer & langsomt afvikle dét som ikke tilhører os.

​

​

Chok traumer er:

Ved et chok er der sket en hændelse, som medvirker til at kroppen stivner & blodet derefter har svært ved at cirkulere gennem kroppen. Det sker som ordet indikere, lige efter en hændelse, der har været chokerende & dermed voldsomt stressende. 

​

Chok kan ske i alle former for traumer, b.la. i ulykkes traumer, misbrugstraumer (psykisk, fysisk & seksuelt), barndomstraumer, ved sygdom, dødsfald osv. 

​

Chok tilstande kan sidde fastfrosset i vores nervesystem, som kan medbringe forskellige fysiske & psykiske symptomer.  Kroppen har brug for hjælp til at frigøre energien for at kunne finde tilbage til et mere reguleret flow igen.

Vi har alle en risiko for traumatisering, men alle har også en mulighed for healing, transformation & et liv levet i kærlighed.

bottom of page