Hvor er dit safe-place?

Når vi gennemgår svære processer, er det af stor betydning, at vi har et safe-place.

Et safe-place kan både være et sted indeni os selv, hvor vi kan søge hen, men det kan også være et sted udenfor os selv, hvis det er svært at finde indeni.

Ofte forsøger vores underbevidsthed at kommunikere med os & hjælpe os - Der kan nemlig ligge enormt meget symbolik i lige præcis dét sted, som er vores trygge havn:

Under de mest angstfyldte perioder i mine egne processer, byggede jeg huler. Ja, du ved, huler som man laver som barn.

Jeg byggede en hule i min stue, under mit spisebord, fyldt med tæpper, dyner, puder.. Dér kunne jeg kravle ind, når det føltes som om at alt udenom mig var farligt - Dér kunne jeg falde til ro & være i sikkerhed.

Set med symbolske briller, har min underbevidsthed arbejdet med min oplevelse i fostertilstanden: Vejen tilbage til den trygge livmoder & til symbiosen med mor. Vejen tilbage til at opleve hukommelsen af tryghed, sikkerhed & forbundethed.

Langsomt er det blevet kropsligt integreret: at dén tryghed lever som en hukommelse i mig, & langsomt... meget langsomt.. Har jeg kunnet kravle ud af hulen, med en indre følelse af et safe-place.

Vores underbevidste sind kommunikerer altid med os, det kan dog i momentet være svært at få øje på hvad det handler om - Og måske, er det egentlig heller ikke så vigtigt til at starte med, måske er det vigtigste at noget virker & hjælper os på vej!

Hvis du har svært ved at finde et indre safe-place, hvori du kan få tryghed, hvordan kan du så skabe et udenfor dig selv (uden at det er et sted hvori du flygter væk fra dig selv)?

Hvad vil dit underbevidste sind hjælpe med & have dig til at se?

Hvis du kan finde et sted indeni dig selv, hvordan føles det sted så? Hvordan kan du bruge det endnu mere?