Hoved -> Krop.

"Jeg forstår det jo godt med mit hoved, men alligevel sker der ikke noget..." er en sætning jeg ofte hører fra nye klienter.

Fra det mentale sted kan vi nemlig forstå & analysere, men for mig står det bare soleklart at forandringerne vi længtes efter ikke sker, så længe vi ikke har kontakt til kroppen.

Vores nervesystem reagerer nemlig på split-sekunder ud fra de hukommelser vi har med os - så selvom at vores logik godt er klar over, at der f.eks. ikke er fare på færde længere, så er kroppen ikke nødvendigvis med på dén forståelse.

Vores kloge krop forsøger konstant at passe på os, & dén har i lige så høj grad brug for at blive lyttet til, forstået & forløst.

At være til stede i verden, fra et udelukkende mentalt sted, er dog også en måde at beskytte os selv: Vi har fjernet os fra de smertefulde følelser, eller den smertefulde krop, & forsøger i stedet "at regne det hele ud". Men uagtet om vi har skåret kroppen fra, eller hovedet fra, med en ubevidst positiv intention om at overleve, så må vi i sidste ende arbejde på at forbinde os til alle dele: Krop, sind & sjæl. Så vi netop kan opnå de forandringer vi ønsker os i livet.

Hvilke aspekter kan DU helt konkret arbejde på, for at opnå større helhed?