top of page

Glade signalstoffer - Oxytocin.

Kærlighedshormonet - Eller bare oxytocin, som nemlig er meget mere end et "kærlighedshormon", er kroppens lille hjælper til at opnå dyb velvære, forbundethed & glæde: Det hjælper os b.la. med at øge vores smertetærskel, sænker blodtrykket & stress-hormoner, har en dæmpende effekt på angst, & giver os mulighed for at mærke større omsorg for vores medmennesker.


Faktisk er alt nærvær, sund opmærksomhed & omsorg imellem mennesker med til at fremme vores oxytocin niveau, som efterfølgende hjælper os i en tilstand hvor vi kan være endnu mere i sund kontakt. For når nervesystemet slapper af, som det gør når vi oversvømmes af oxytocin, er vi i bedre stand til at være til stede i relationer, fremfor når vi er anspændte & f.eks. fanget af stress, angst m.m.


Desværre er det ikke alle, som har sunde, tillidsfulde relationer, hvori signalstoffet kan få lov til at blive aktiveret - Hvis vi har udfordringer & traumer mht. at indgå i sunde relationer, vil det også kræve noget indre arbejde for at forløse de forsvar, så kroppen kan læne sig helt ind i berøring eller kærlig øjenkontakt fra et andet menneske.


MEN(!) heldigvis kan vi også sætte det i gang via meditation, afspændings øvelser, ved at vende vores fokus indad & gøre noget som vi virkelig N Y D E R - Måske bare at sidde i solens stråler & mærke varmen sprede sig.


Jeg oplever ofte i min praksis, at klienter som afslutter deres session på briksen, hvor der blidt arbejdes med nervesystemet, går ud af døren med større ro & afslappethed: Når vi mødes lige dér, hvor kroppen kan få lov til at læne sig ind i noget, er vi nemlig godt på vej til at lade nervesystemet få en bid af det skønne "kærlighedshormon"...


Hvad vil du gøre i denne uge, hvis du skal hjælpe dit oxytocin niveau lidt på vej? Er der noget som bremser dig i, at gøre det?

56 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page