_edited.png)
- For at få plads til lyset?
For tiden bruger jeg dette nummer (link nederst) i arbejdet med integration, efter forløsning af svære følelser. Jeg mærker at den ræsonnerer på et dybt plan - Ikke blot i mig selv, men også i mine klienter.
Jeg ser hvordan at det skaber genklang, når der bliver sunget om, at vi må se på mørket, for at komme i live. Og eftersom at vi alle er skabt af både mørke og lys, kan vi så i virkeligheden mærke lyset og kærligheden deri, hvis vi ikke tør mærke det modsatte?
Vores eget mørke har ofte stærke budskaber med sig, som danner en tråd ned til vores dybeste såringer. Vil vi virkelig mærke vores egen kraft, og egen styrke, må vi først forløse dét, som råber på at blive set.
Når vores forsvarsmekanismer bliver store, har vi ofte også smidt dele af os selv væk, fordi vi har lært, at de dele er for smertefulde at eje. Konsekvenserne ved dem var for store, og vi har måtte finde måder at kunne være i verden på, ved at beskytte de dele, så de ikke bliver såret igen.
Mærker vi med tiden et kald om, at ville tilbage til os selv igen - hjem i egen kerne med vores oprindelige kraft, må vi også gå ned i de mekanismer som opstod, da vi lærte at verden var farlig, smertefuld eller ikke til at stole på.
Når vi efterhånden så kan se på vores mørke, med kærlige øjne, og forstå at disse måtte opstå for at kunne overleve, så kan vi begynde at transformere det, finde gaven deri og derfra finde lyset frem igen.
Måske sangen også ræsonnerer i dig?
Må du få en smuk uge - Med plads til alt du indeholder.
Kærligst, Camilla.