top of page
Forfatters billedeCamilla Birch

Migræne & terapi?

Vidste du, at migræne kan være psykisk betinget?

Mit eget første migræne anfald kom, da jeg var 3 år gammel, men migrænen fik først rigtig fat, da jeg var teenager. Mine anfald kunne sagtens komme flere gange på én dag og gerne adskillige gange i ugen.


Efter flere læge besøg, et hav af diverse former for medicin, hjerne scanninger og neurologer som diagnotiserede mig som "kronisk migræniker", var min eneste tanke, at jeg vel så måtte lære at leve med dette smerte-helved..


Jeg har de sidste 2 år, stort set ingen anfald haft, og når jeg har, så ved jeg nu, at min krop prøver at fortælle mig noget vigtigt. Migrænen er, som jeg ser det, ikke blot et fysisk tegn - Men et psykisk.


Man kan tænke lidt på det, som en forsvarsmekanisme; Når jeg ser tilbage på mine mange anfald, har det været på tidspunkter i mit liv, hvor jeg var meget i ubalance. Jeg var stresset, deprimeret og havde ondt i sjælen - Der skulle meget lidt til, før jeg ikke kunne overskue en almindelig hverdag, og skulle jeg så ende med et migræne anfald, så undgik jeg at gøre de ting, som var svære for mig.


Problemet er dog, at det hurtigt bliver en ond cirkel: Noget indeni er i ubalance, så kommer migrænen og man bliver nødt til at gemme sig væk fra omverdenen i noget tid, men nu længere anfaldet varer, des mere isoleret bliver man, man risikerer at blive deprimeret, måske føler man sig lidt ensom, og så kommer endnu et anfald - Det er en skrue uden ende.


HVORDAN KAN TERAPI HJÆLPE? Igennem min egen terapi hos en kropslig terapeut, kunne jeg se, at når det vi arbejdede med var ekstra sårbart, så kom hovedpinen snigende, for at beskytte mig mod den følelsesmæssige-smerte. Men igennem nænsomt, langsomt og kærligt arbejde, med respekt for dét forsvar, kunne vi til sidst komme ned i kroppen uden hovedpinen viste sit ansigt, og nu mere jeg fik bearbejdet fra mit eget liv, nu mindre migræne fik jeg. Jeg har ikke fået forebyggende medicin i næsten 2 år og tager ingen former for smertestillende medicin længere.


Er du nysgerrig på, om terapi kan hjælpe på DIN migræne, er du velkommen til at kontakte mig.

75 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page