Regulering af nervesystemet

At selv-regulere & co-regulere er vores hjælp til at komme tilbage, til et roligt sted i os selv, når vi er blevet fanget af f.eks. angst, tankemylder, gamle historier m.m.


Men det er også vores hjælp, inden vi bliver fanget - Så vi kan nå at få systemet i ro igen.

Selvregulering er dét vi kan selv kan gøre, de små skridt vi kan tage for at komme hjem i os selv & tilbage til nuet, f.eks. efter en hektisk dag.

Co-regulering er når andre hjælper os med at finde ro. Det kan være ens partner, veninde, forælder, terapeut, endda ens kæledyr.


For at andre kan hjælpe os med at co-regulere, kræver det at den eller de personer (eller dyr) kan regulere sig selv.. ellers er det bare 2 nervesystemer som kører i et højt tempo.


Det handler altså helt basalt om at komme i ro! Når vi er i ro indeni, kan vi nemlig tænke mere klart & vi har nemmere ved at være med de følelser, som måtte være i kroppen, uden at vi bliver fuldstændig opslugt af dem.


Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er tidspunkter hvor vi bare skal føle alt det vi føler, men har vi et mønster hvor det kan være svært at komme ud af følelserne igen & tilbage til nuet, er det en god idé at træne dette, så kroppen får mulighed for at restituere.


Du kan dermed gøre dig selv & dit fine system en tjeneste ved, at træne din evne til selv- & co-regulering. Nogle gange skal man starte med co-reguleringen, for at lære selvreguleringen. Det er nemlig gennem andre, at vi som helt små lærer dette, men hvis dette ikke er udviklet nok i det indre system, må vi langsomt øve os i at lade andre hjælpe os på vej.


5 eksempler på selvregulering:

  1. Tæl 5 fysiske ting i lokalet (det får hjernen væk fra amygdala (kamp/flugt/frys) & tilbage mod den logiske del af hjernen)

  2. Træk vejret: Lange udåndinger

  3. Bevæg kroppen langsomt

  4. Mærk kroppens afgrænsning

  5. Gå en tur udenfor


5 eksempler på co-regulering:

  1. Ring til en nær kontakt

  2. Bede om et kram

  3. Bruge tid med et kæledyr

  4. Meditere/danse/gå sammen

  5. Lade kroppen blive holdt, så du kan læne dig ind


Hvis du skulle give dig selv 5 skridt til selvregulering, & 5 skridt til co regulering, hvad skulle det så være?


49 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle