Endorfiner er ikke blot humørløftende, de er faktisk også smertestillende & dermed kroppens eget smertestillende medicin.
Når vi b.la. bevæger os, som vi gjorde igår til Shamanic Trance, så frigiver vi hver især endorfiner - Dette fine hormon kan sprede sig til hele kroppen, så man får en dyb opløftende følelse.
Det kan til gengæld være rigtig svært at få nok endorfiner, hvis vi har det dårligt, hvad enten vi er stressede, angste eller deprimeret. Hvis vi ikke træner vores bevidsthed & dermed ikke er opmærksomme, er det enormt let for os mennesker at blive fanget af en nedadgående spiral - Især hvis det utrygge er blevet trygt for os: Her kan det faktisk være udfordrende at mærke glæden sprede sig i kroppen. Vi kan endda føle at det er farligt, da der kan ligge en underliggende angst for livet, for glædesfyldte relationer m.m.
MEN! Vi kan øve os i at blive opmærksomme & langsomt træne os til at få et skud af lækre signalstoffer, som b.la. endorfiner.
Det skal dog selvfølgelig ikke bruges til at bypasse vores følelser: Det er, som skrevet før, vigtigt at du græder, at du gennemgår de svære følelser & langsomt lærer at rumme dem - Dog er alt en fin balancegang.
Jeg oplever ofte under bevægelses workshops at flere kommer med svære & tunge følelser, men at de tager hjem med glæde, kærlighed & mere mod på livet - Her bliver det vigtigt for hver deltager at tænke over, hvordan de kan bruge de ressourcer de mærker under dansen, når de kommer hjem, så det bliver integreret & muligt at bruge på egen hånd.
4 NEMME MÅDER, AT HJÆLPE DINE ENDORFINER PÅ VEJ:
Dans & Bevægelse
Ceremoniel Cacao (Som desuden er med til at frigøre en lang række lækre signalstoffer, samt er det højt på vigtige mineraler & vitaminer. - OBS. Skal ikke bruges hvis man tager antidepressiv medicin.)
Få et godt grin
God musik som gør dig glad
Hvad vil du gøre i weekenden, hvis du skal hjælpe dine endorfiner lidt på vej? Er der noget som bremser dig i, at gøre det?
Comments