Hvor banalt eller kliché det end kan lyde, så er det altså op til dig, hvorvidt du forbliver hvor du er nu, eller om du ændrer dét som kalder på forandring.
Det betyder ikke at vejen derhen er let eller ligetil. Tværtimod!
Men det kræver, at du bliver ved med at gå. Det kræver, at du kigger dig selv dybt i øjnene, & med ærlighed ser på, hvad du selv kan gøre, for at nå derhen hvor du vil hen.
Dét jeg oftest støder på - som nok også er grund-essensen af langt de fleste menneskers længel - er ønsket om frihed & samhørighed. Både indeni & i vores relationer.
Men her oplever jeg også, at vi har fået skabt os et "quick-fix" samfund, hvor vi bare lige skal tage den der pille, eller bare lige have dén der metode (& den metode skal selvfølgelig virke første gang man bruger den!), & så bliver livet liiiige som vi ønsker det.
Men det sker ikke rigtigt, vel?
Fordi du har ikke forandret dig.
○ At skabe forandring, som varer ved, kræver først & fremmest, at du begynder at skabe forandring indeni - Med bevidsthed omkring dig selv & dine mønstre.
○ At der bliver skabt plads nok indeni, til frihed & frit flow. (Kropsligt, mentalt & energetisk).
○ At der bliver ryddet op i fortidens bagage.
○ At du øver dig i, at gå nye veje, selvom den indre autopilot kan skrige på, at fortsætte samme vej, som du plejer. (Små skridt, med fokus på regulering; man må gerne gå nye veje, selvom man er p*sse bange.)
○ At du begynder at tage ejerskab for dit liv, for dine behov, dine grænser, din kraft.
○ At du dedikerer dig, kontinuerligt!
Du har brugt det meste af dit liv - Måske hele dit liv - på at skabe netop de baner du bevæger dig i, i dit nervesystem, i dine tanker, i dine følelser. De er skabt ganske automatisk, & nogle af dem er skabt ud fra dybe overlevelsesstrategier; de forsvinder ikke bare.
De har brug for opmærksomhed, tålmodighed, kærlighed, forløsning. Men de har også brug for at se, at der er andre muligheder, at der er nyt at lære.
Hvilke skridt kan du helt konkret tage, for at bevæge dig hen imod dét, du længtes efter?
Comments